Menu

Helga Ancher

Johannes Hohlenberg

Johannes Edouard Hohlenberg (21. maj 1881 i København – 10. maj 1960 sammesteds) var en dansk forfatter og maler, og bror til pianisten Elizabeth 'Lizzy' Hohlenberg.

Uddannede sig som maler bl.a. hos Kristian Zahrtmann og bosatte sig som kunstner 1906–11 i Paris, hvor han var medlem af Le Salon de la Société Nationale og Salon d'Automne.

Efter rejser til Ægypten (1911–12) og Indien (1915) udkom nogle bøger, udsprunget af interesse for østens mystik: Yoga i dens Betydning for Europa, 1916, Kheopspyramiden og dens Hemmelighed, 1917 og Michel de Nostredame, kaldet Nostradamus, 1918, skrifter der fik stor udbredelse i teosofiske kredse i indog udland.

Efter 1. verdenskrig fik Hohlenberg kontakt med den antroposofiske bevægelse og mødte i 1920 grundlæggeren af bevægelsen, Rudolf Steiner. Han fik herefter en central rolle i arbejdet med udbredelsen af Steiners tanker i Danmark og i de nordiske lande. Hohlenberg blev generalsekretær i det danske antroposofiske selskab 1923-31. Hohlenberg blev redaktør af det nordiske antroposofiske tidsskrift Vidar 1926-40, og i 1930’erne var han og Nicolai Blædel de vigtigste bidragsydere til det norske antroposofisk præget tidsskrift, Janus.

Referencer

https://biografiskleksikon.lex.dk/Johannes_Hohlenberg

https://da.wikipedia.org/wiki/Johannes_Hohlenberg

Fakta

Johannes Edouard Hohlenberg

1881-1960

Redaktør, Maler, Forfatter

Dansk