Helga Ancher
Johanne Feilberg
Født 11. maj 1878, Tarm, Egvad sogn. Død 26. august 1960, København
Forældre: stationsforstander Julius Sophus Emanuel Valdemar F. (1843-1910) og Thøgeritha Michalia Sophie Boertmann Mohr Voss (1853-1910).
Bofælle ca. 1915-42: operasanger Elisabeth Caroline Cathrine Dons, født 19. april 1864 på Davrup, Bjergsted sogn, død 2. maj 1942 i Tårbæk sogn, d. af godsejer, kaptajn Julius D. og Augusta Mariane Sievers.
Johanne Feilberg var en speciallæge i kønssygdomme, som også var involveret i kvindesagen. Hun stod mellem to generationer af tolkninger af kønssygdomme, og hun kæmpede for afstigmatisering. Hun satte store ære i, både at være den første kvinde, som havde Dermatologi som hovedfag, og som holdt foredrag i Medicinsk Selskab. Feilberg havde egen klinik på Amagertorv 31, og var kommunalt visiterende læge i København.
Omkring år 1901 forbindes hun til Skagen, hvor hun dannede en kærlighedsfyldt relation til Helga Ancher. Deres relation gik op og ned. De to rejste på studierejse til Paris i 1909-1910.
Allerede inden opholdet i Paris, var Feilberg betaget af Elisabeth Dons på trods af en stor aldersforskel. Hun måtte vente flere år, før Dons endelig ville det samme som hende. De to delte hjem fra 1916 indtil Dons' død. Dons' nevø, Birger Møller, som var forældreløs, boede i perioder hos parret, når han ikke var på kostskole. De kaldte ham for deres plejesøn.
De boede sammen resten af livet. Alligevel holdt venskabet med Helga Ancher, som ofte besøgte de to i København.
Dons og Feilberg var berejste, og inviterede ofte Helga Ancher og Agnes Garde med. De fire dannede en venindekreds. Lejligheden på Valkendorfsgade 20 dannede også ramme for en kreds af kunstnere, som er blevet kaldt for "en ny guldalder i dansk åndsliv" af forfatteren Frans Lasson. Kredsen bestod af Carl-Nielsen-parret og deres datter Søs Telmányi, J.F. Willumsen, Sophus Claussen og kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher.
Referencer
https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Johanne_Feilberg
H. F. Garde, "En venindekreds", 1987
Susanne Davidsen, Helga Ancher: Kunstnerdatteren fra Skagen, 2021
Fakta
Karen Johanne Boertmann Feilberg
Hanne
1878-1960
Legatstifter, Akademiker, Speciallæge, Forsker, Læge
Dansk