Elisabeth Dons

Født 19. april 1864 på Davrup, Bjergsted sogn, død 2. maj 1942 i Tårbæk sogn, d. af godsejer, kaptajn Julius D. og Augusta Mariane Sievers.

Bofælle ca. 1915-42: læge Johanne Feilberg (1878-1960).

Elisabeth Dons var en sangerinde, som var knyttet til Skagen og familien Ancher. I hendes virke i operaen var hun midtpunktet. Dons fik en kometkarriere. Hun spillede Amneris i Aida, som blev foreviget af J. F. Willumsen i en skulptur, som står i Det Kgl. Teaters foyer. Inden hun stoppede sin karriere i 1905, nåede hun synge spåkonens parti i uropførelsen af Carl Nielsens stykke Saul og David.

Fra 1909-10 var Johanne Feilberg i Paris med Helga Ancher, og de to fik besøg af Elisabeth Dons. Allerede inden opholdet i Paris, var Feilberg betaget af Dons på trods af den store aldersforskel. Hun måtte vente flere år, før Dons endelig ville det samme som hende. De to delte hjem fra 1916 indtil Dons' død. Dons' nevø, Birger Møller, som var forældreløs, boede i perioder hos parret, når han ikke var på kostskole. De kaldte ham for deres plejesøn.

Helga Ancher var ofte på besøg hos parret, som sammen med Ancher og Agnes Garde dannede en venindekreds. Lejligheden på Valkendorfsgade 20 dannede også ramme for en kreds af kunstnere, som er blevet kaldt for "en ny guldalder i dansk åndsliv" af forfatteren Frans Lasson. Kredsen bestod af Carl-Nielsen-parret og deres datter Søs Telmányi, J.F. Willumsen, Sophus Claussen og kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher.

Feilberg og Dons var berejste, men måtte i slutningen af Dons' liv opgive deres interesse, da Dons' helbred skrantede.

Referencer

https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Elisabeth_Dons

Susanne Davidsen, Helga Ancher: Kunstnerdatteren fra Skagen, 2021

H. F. Garde, "En venindekreds", 1987

Helga Anchers brevsamling