Introduktion

Helga Anchers livsforløb er nærmest uomgængeligt, når man beskæftiger sig med kunstnerkolonien i Skagen. Til trods for dette, er hendes liv og virke kun sparsomt undersøgt og beskrevet. Hun blev født i 1883, hvor de kunstneriske aktiviteter i Skagen var på det højeste, og med en håndfuld af forældrenes kunstnerkolleger som faddere markerer hendes livs begyndelse også den kunstneriske storhedstid i Skagen. Helgas egne kunstneriske ambitioner bliver opmuntret og støttet af forældrene og vennerne, og forfinet under studieophold i både København og Paris. Hendes motivverden er delt mellem skildringer af det nære i Skagen og det eventyrlige og mytologiske fra litteraturen og teatret. Trods en livsvarig tilknytning til fødebyen rakte hendes netværk langt ud i landet. Hun var eksempelvis tæt forbundet til Johanne Feilberg og Elisabeth Dons, hvis hjem i København var samlingspunkt for mange af tidens store kulturpersonligheder.

I Skagen var Brøndums Hotel samlingsstedet, hvor tilrejsende kunstnere tog logi, og hvor mange af de sociale fællesskaber kunstnerne indgik i var forankret. Det var også ejet af Anna Anchers familie – Helgas mor var nemlig født Brøndum. Fra barnsben og livet igennem var det familieejede hotel som et andet hjem for Helga. Som enebarn af det populære og efterspurgte kunstnerpar tilbragte hun store dele af sit liv hos Annas familie på hotellet. Her blev hun passet af mormoren og mostrene i lange perioder, når Anna og Michael var på rejse. Efter først Michaels bortgang i 1927 og Annas i 1935, flyttede den hidtil hjemmeboende Helga ind i et værelse på hotellet. Da ingen af Annas fem søskende stiftede egen familie, tilfaldt også deres arv Helga. Ved mosteren Marie Brøndums død i 1945 var Helga den sidste tilbageværende fra de to store slægter.

Efter forældrenes død dedikerede Helga en væsentlig del af sit liv til at bevare deres minde. Helga Ancher var formand for Skagens Museums bestyrelse i næsten 30 år (1935-64), ledte stiftelsen af Skagens Museums Venner og sørgede ikke mindst for, at hendes forældres hus blev bevaret som kunstnerhjem for eftertiden.

Gennem præsentationen af udvalgte arkivalier og breve fra venner og familie, samt hendes rejser og barndomserindringer, træder ikke blot hendes livsforløb og netværk tydeligere frem – vi får også et mere nuanceret indblik i Helga Ancher som menneske, som kunstner og som den sidste centrale skikkelse i Skagens kunstnerkoloni.